Psykolog PRAXIS Glostrup

Psykolog PRAXIS Glostrup

Ved psykolog Birgit Henning

Cand. psych. aut

Specialist i psykoterapi og klinisk psykologi

Supervisor i DPF og DPS

 

Medlem af Dansk Psykolog Forening

Jeg er uddannet supervisor og godkendt som supervisor i Dansk Psykolog Forening og i Dansk Psykiatrisk Selskab.

 

De seneste år har jeg været chefpsykolog ved Psykiatrisk Center Glostrup og leder af den Psykoterapeutiske Enhed ved Psykiatrisk Center Glostrup.

 

Jeg har en tre-årig uddannelse i psykoanalytisk psykoterapi. En et-årig uddannelse i par- og familieterapi, en to-årig uddannelse i psykoterapi af psykoser og svære personlighedsforstyrrelser og er uddannet over flere år i dialektisk adfærdsterapi (DAT) og i prolonged eksposure (PE), som er en meget effektiv behandlingsform til behandling af PTSD.

Jeg har således omfattende psykoterapeutisk erfaring og har arbejdet med de fleste psykiske og psykiatriske problemstillinger med både patient og pårørende.

 

I PRAXIS tilbyder jeg specialiseret behandling til klienter med stress, PTSD, borderline problematik med selvskade og senfølger efter incest.

 

Klinikken samarbejder med flere forsikringsselskaber og kommuner, men modtager ikke henvisninger med tilskud fra sygesikringen. Hvis du er medlem af "Danmark" kan du få tilskud til behandling.

Behandling indledes altid med en indledende diagnosticerende samtale, hvorefter vi lægger en behandingsplan og prisen for forløbet aftales.

 

Som privatpraktiserende psykolog har jeg fortsat opgaver i Region Hovedstadens Psykiatri. Aktuelt varetager jeg er række behandlingsopgaver af patienter med angst og ængstelighed, samt supervision af psykologer og er tilknyttet et projekt, hvor jeg sammen med andre psykologer underviser plejepersonale i færdigheder inspireret af DAT (dialektisk adfærdsterapi) med henblik på at nedbringe tvangsbehandling af patienter.

 

 

I PRAXIS arbejder endvidere psykolog

Mette-Sofie Arnvig, som er specialiseret i

udredning og psykologisk behandling af

ADHD.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Psykolog PRAXIS Glostrup, tlf: 28269647

E-mail:Psykolog.BirgitHenning@hotmail.com

 

 

 

 

 

 

PRAXIS Glostrup er centralt beliggende på Jernbanevej 6,

2600 i Glostrup. Der er ca 100 meter til S-tog stationen i Glostrup og til Glostrup busstation.

Der kan parkeres lige uden for klinikken på Jernbanevej, eller i Glostrup Centeret.

 

Psykolog PRAXIS Glostrup er etableret

i 2014 af undertegnede psykolog Birgit Henning.

Jeg er uddannet psykolog i 1994 og har indtil 2016 arbejdet i voksenpsykiatrien.

Jeg er autoriseret, specialist i psyko- terapi og klinisk psykologi.